TO ILDSJÆLE BLIVER EN HELSINGØR MEDALJE RIGERE

Foto: Julian Isherwood

Stort tillykke til de to helsingoranere, der mandag aften modtog Helsingør Medaljen ved årets sidste byrådsmøde. Den ene, Anette Lauritsen, er en vaskeægte ildsjæl, der gennem 17 år har været leder af herberget Stubben og gjort en kæmpe forskel for både beboere, personale og frivillige.
De anerkendende ord fra borgmesteren ved overrækkelsen lød bl.a:

-Du er en person, hvor det at gøre en forskel og tage samfundsansvar er en helt naturlig del af dig. Du er en vaskeægte ildsjæl, der har arbejdet for, at samfundets udsatte får mulighed for at leve et værdigt liv.

Tidligere arkitekt Per Godtfredsen, fik medaljen for sit store arbejde med bevaring og genopretning af de mange gamle huse i Helsingørs historiske bykerne.

-Dine visioner og kærlighed til Helsingør gør, at vi i dag har en fint bevaret bymidte, som berømmes og beundres af ind-og udland og som turister dagligt foreviger og fryder sig over, lød det fra Benedikte Kiær.

Læs mere om Helsingør Medaljen – og hvem der kan få den – på https://www.helsingor.dk/…/legater-og-…/helsingoer-medaljen/

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*