Tag med Berleburg-Klubben til skyttefest i Fredensborgs tyske venskabsby.

HKH prinsesse Benedikte og sønnen prins Gustav deltager i skyttefesten store polonaise. Foto: Berleburg-Klubben

I dagene 3. – 9. juli arrangerer Berleburg-Klubben er bustur til Bad Berleburg i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Berleburg har siden prinsesse Benediktes bryllup med prins Richard i 1968 været venskabsby med Fredensborg, altså i mere end 50 år.

Berleburg-Klubben tager stort set hvert år på besøg i den tyske venskabsby. Her samarbejder man med den tyske søsterforening Fredensborg-Ring om at tilrettelægge et spændende program for deltagerne, med hyggelige arrangementer og sightseeing i Berleburg og omegn. Vi laver altså både udflugter og deltager i skyttefest i forbindelse med besøget.

Årets højdepunkt i Berleburg er nemlig byens skyttefest. Vi taler her om en fantastisk byfest, som varer over 3 dage med optog, fest og musik. Og feste, det kan tyskerne.

I forbindelse med årets skyttefest i 2019 deltager Helsingør Pigegarde med tattoo og musik sammen med en række andre musikgrupper.

Berleburg-Klubben har nogle ledige pladser i bussen, som tilbydes til interesserede.

Hvis man skulle have lyst til at deltage i denne helt unikke mulighed for at besøge prinsesse Benediktes hjemby, og opleve den flotte natur i det bjergrige skovområde som hedder Wittgenstein, så er det bare med at kontakte Berleburg-Klubbens formand Ole Holde. (20 67 52 25 eller ole@holde.net) Se mere om foreningen på www.berleburg.dk

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*