Succes på åbningsdagen for Mad med Hjertet

Foto: SeOs

Mandag den 26. august var dagen hvor non-profit organisationen Mad med Hjertet, der skal lave mad til mennesker i en midlertidig livskrise “slog dørene op” i Sognegården, Kokkedal Kirke.

Både Hørsholm´s borgmester Morten Slotved, lokalpolitiker Per Frost Henriksen fra Fredensborg, flere sponsorer, frivillige og måltidsansøgere kom forbi til et lille glas samt alt hvad der ellers hører til en åbningsreception.

Alt imens snakken lystigt gik blandt gæsterne trak de frivillige i forklæderne og gik i gang med at forberede aftensmåltider til dagens tilmeldte familier. Pernille Rask, der er stifter af projektet, deltog selv aktivt i madlavningen.

Hver mandag vil der fremover bliver lavet aftensmåltider til mennesker i krise. Man kan læse mere om projektet, tilmelde sig som frivillig samt ansøge om måltider på www.mad-med-hjertet.dk eller man kan ringe til Pernille Rask på tlf. 61992450.

Tv2 Lorry var også en tur forbi, se udsendelsen her: https://www.tv2lorry.dk/nyheder/26-08-2019/1830/1830-26-aug-2019?autoplay=1#player

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*