Stad & Egn holder cafemøde om transformation af værftshallerne

Foto: Helsingør Kommune
Tirsdag 11.06 2019 Cafemøde om transformation af værftshallerne.
På cafemødet på Cafe Chaplin i Helsingør kl. 19:00  vil der sammen med den erfarne transformationsarkitekt og formand for Hornbæk Samvirke Susanne Kongsted blive sat fokus på arbejdet med at transformere værftshallerne, noget som bekymrer mange i Helsingør Kommune.

Vi vil sammen med Susanne ud fra en arkitektonisk og transformationsarkitekturmæssig synsvinkel høre nærmere om hvad og hvor meget der skal til for at et sådant stort projekt vil blive en succes. Mødet er aktualiseret af at formand for styregruppen for anvendelse af værftshallerne efter et åbent hus i værftshallerne i slutningen af marts 2019 efterfølgende offentligt har takket for de mange gode forslag til anvendelse af værftshallerne, offentligt meddelt at nu vil kommunen få fondsansøgningerne på plads og behandle sagen i byrådet allerede i juni måned.

Mange borgere er tvivlende og bekymrede om der er et gennemarbejdet grundlag i denne sag om værftshallerne og om alle sten er vendt i sagen.
På dette møde vil vi vende de arkitektoniske og transformationsarkitektoniske vinkler på sagen sammen med Susanne Kongsted. Efterfølgende vil der være mulighed for at debattere.
På cafemødet vil der kunne købes kaffe og kage for 35 kr. 

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*