Sommeren 2020 på Louisiana

Foto: Louisiana

Det er allerede en anden sommer, end vi havde forestillet os – på Louisiana bliver den med garanti fuld af nye oplevelser. Et stort program – SOMMER I PARKEN – vil snart blive offentliggjort – løbende og voksende, dag for dag. Spektakulære kunstværker, i Skulpturpaken og Søhaven, er på vej. De afsløres i begyndelsen af næste uge.

Følg med på www.louisiana.dk og på museets Facebookside.

Sommerens åbningstider

o   Indtil 22. juni: man-lør 9-23, søn 9-18

o   Fra og med 23. juni: tir-lør 11-23, søn 11-18 / mandag lukket

Meld din ankomst

For at undgå kø ved indgangen, skal du fortælle, hvornår du kommer. På museets hjemmeside kan du bestille ankomsttid – timeslot. Det er selvfølgelig gratis.

Et trygt besøg

Gæsterne bestiller ankomsttid, så der er altid god plads til alle – og åbningstiderne er udvidede. I Cafeen har vi lanceret et nyt koncept med større afstand og al bestilling/betaling ved bordene. Dertil kommer, naturligvis, mere gængse tiltag som opsætning af spritdispensere, afskærmning, afstandsmarkeringer osv.

SOMMER I PARKEN

 Skulpturparken på Louisiana er et udflugtsmål i sig selv, og mange gæster indtager de grønne græsplæner på en sommerdag.

I år er der SOMMER I PARKEN med et program, der byder på musik, kunst, litteratur – og optrædener særligt for børn. Vi offentliggør sommerprogrammet løbende på museets hjemmeside og på Facebook.

SOMMER I PARKEN præsenterer også tre kunstværker, der er på vej til at blive installerede i Søhaven og Skulpturparken. Vi sender en pressemeddelelse ud om værkerne og SOMMER I PARKEN tirsdag den 23. juni om formiddagen.

Cafe i parken: Louisiana Cafe har fået en lillebror på plænen foran butikken. Her fås kolde/varme drikke, kager og sandwich.

LOUISIANA BØRNEHUS

Børnehuset og den smukke Søhave lige udenfor er fyldt med spændende aktiviteter, der er åbne tirsdag-søndag kl. 11.00-17.30.

Husk at alle under 18 har GRATIS ADGANG til Louisiana!!

 SOMMERKONKURRENCE

Få vores helt nye kort og gå på opdagelse i Louisianas Skulpturpark – du bliver sat på en opgave! Hver uge trækker vi en vinder, der får tilsendt en gave med skulpturmaterialer fra Panduro Hobby.

 SKULPTURELLE SNOBRØD – KL.13-17

Form dit snobrød som du vil – og spis det. (Vejrafhængigt)

 TETSUMI KUDO- BYGGEVÆRKSTED

Gør som kunstneren Kudo og skab skæve, skøre vækster med limpistoler og farverige materialer.

 SKULPTURELLE HOVEDER – LERSKULPTURER

Form et ansigt i ler med inspiration fra Per Kirkebys bronzeskulpturer.

NATURENS FARVER I LAG – MALEVÆRKSTED

Bland naturens farver og mal dit eget naturbillede i forskellige lag med tykke og tynde penselstrøg.

 PORTRÆTTER – TEGNEVÆRKSTED

Tegn et portræt med få streger – som kunstneren Thomas Schütte.

 NATUR & ARKITEKTUR – BYGGEVÆRKSTED
Se på Louisiana – og byg dit drømmehus med limpistol, pap, grene mv.

 TETSUMI KUDO KUFFERT

Lån en kuffert i Børnehuset og tag den med ned i udstillingen med Kudos farverige og skøre universer. Tegn og lær med opgavearket.

 Familieomvisning hver onsdag og lørdag klokken 11.30

Gå på opdagelse i kunsten med en kunstformidler. Tegn og hør de hemmelige historier bag kunstværkerne på Louisiana. Varighed omkring 30 min. Tilmelding i Børnehuset på dagen.

 OBS: Gå ind på museets hjemmeside og på Facebook for at se, hvad vi har på programmet for børn som en del af SOMMER I PARKEN.

  

AKTUELLE UDSTILLINGER

 Der er altid mange oplevelser at vælge imellem på Louisiana. Værker fra Samlingen er udstillet ude og inde – oplev værker af blandt andre Alberto Giacometti, Yayoi Kusama, Pablo Picasso, Cindy Sherman, Francis Bacon, Candice Breitz, Roy Lichtenstein, Alicja Kwade, Joan Miró, Germaine Richier, Andy Warhol, Asger Jorn og Henry Heerup.

Per Kirkeby – Bronze

21. februar – 6. december 2020

 Tetsumi Kudo – CULTIVATION

5. juni – 10. januar 2021

 Fantastiske kvinder

Surreelle verdener – fra Frida Kahlo til Meret Oppenheim

25. juli – 8. november 2020

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*