ORDET ER LØS – Hillerøds store årlige litteraturfestival

Billede: Hillerød Bibliotek

Med ORD på hjertet slår vi atter engang dørene op for en uforglemmelig dag, hvor litteratur, kunst, musik og mad forenes i hyggelige rammer.

Ordet er Løs finder sted lørdag d. 6. oktober på Hillerød Bibliotek og Klaverfabrikken. Her kan du gå på opdagelse i kunstnertræf, koncerter, udstillinger og oplevelser, der taler til alle sanser.

I år kan du møde forfattere og kunstnere, der sætter sig selv i spil i forhold til den verden, de skriver om. Det personlige og ærlige står centralt i årets program – som et vilkår og grundstof for poesien og de fortællinger, som kunstnerne gavmildt deler ud af fra scenen.

Du kan opleve:

Sara Omar, Merete Pryds Helle, Alberte Windingg, Tomas Espedal, Caspar Eric, Bisse, Tine Høeg, Momolydbog Skuespillernes Eget Forlag.

I år prioriterer vi også pauserne højt. Derfor er der rig mulighed for at tage et ”frikvarter” fra scene-optrædenerne. Du kan fx tage en picnic-pause med lækker mad fra Jordnær – Gadevang Købmandscafér og SALTO – Familieaktiviteter i Hillerød – to af Hillerøds skønne, økologiske madfællesskaber.

Du kan også summe rundt hos en række af landets fremmeste mikroforlag, tage en kunst-pause i Vandrehallens udstilling eller nappe en poetisk pause, hvor pulsen kommer helt ned.

Det fulde program er klar – Se det på www.hilbib.dk/ordeterlos eller hent et på biblioteket 🙂

ORDET ER LØS arrangeres af Hillerød BibliotekKlaverfabrikkenGrundtvigs Højskole og Hillerød Musikskole.

BILLETTER til festivalen koster 100 kr. for biblioteksklubmedlemmer og studerende og 120 kr. for andre. Køb dem online fra 8. august på Hillerød Bibliotek.

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*