Nytårskoncert med Nivå Big Band

Nivå Big Band spiller igen i år op til en sen, men fyrig nytårskoncert i Teaterhuset Nivå.

Bandet ledes af dirigent, Anders Jacobsen, der med fast hånd og blød trombone har tilført Big Bandet ny inspiration.

Arrangementerne er hentet op fra dirigentens eget kælderarkiv – deriblandt elegant og overraskende Westcoast-jazz.

Anders Jacobsen giver under koncerten prøver på sin kunnen.

Hvis det ikke skulle være nok, vil den 2. februar være en unik lejlighed for publikum til at opleve den internationale jazz solist Katrine Rømhild.

Katrine Rømhild har først sunget jazz i Frankrig og befinder sig nu, både musikalsk og geografisk, især mellem Danmark og Frankrig med et repertoire af amerikanske, franske og skandinaviske jazzstandards i personlige fortolkninger, der ind i mellem trækker på soul, funk og bossa.

Sammen med Big Bandets store klang og traditionsbårne repertoire kan det næsten kun blive en stemningsfuld og festlig start på det nye årti.

Billetter a´kr. 100 på 2712 2813 el. nivaateater@live.dk  Info/bill. www.nivaateater.dk

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*