Naturplejedag for hele familien på Skansebakken

Foto: Hillerød Kommune´s opslag på facebook

Hillerød Kommune, Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød og Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland inviterer alle interesserede til en sjov og aktiv naturplejedag på det bynære naturområde ved Skansebakken, Østervang og Egedam.

Vi skal prøve at slå med le og fjerne små træer og buske. Der vil være hjælp fra en erfaren person, der kan lære os at slå med le.

I vil også høre om de forskellige sommerfugle og fugle, der kan ses i området.

For børn vil der være mulighed for at fange insekter mv. i den nærliggende sø. Der vil være en person der kan hjælpe med at bestemme de dyr, der kommer op i nettene. Hvis I hører og ser en fugl I ikke kender, vil der være hjælp at hente.

Medbring gerne grensakse eller lignende, le eller rive, men der vil også være mulighed for at låne værktøj og leer. Børn bedes medbringe et net, men vi har også net I kan låne.

Da det giver sved på panden at udføre naturpleje og fiske efter smådyr, byder vi på drikkevarer og kage, inden vi slutter arrangementet.

Mødested: På bakken mellem Østervang og Ved Egedam ude ved Skansebakken i Hillerød Øst.

Dato og tid: Søndag den 25. august 2019 kl. 11.00-13.00

Tilmelding senest den 20. august kan ske på mail: natur@hillerod.dk, eller direkte telefonnr. 7232 2189 til Kirstine Thoresen-Lassen eller 7232 2139 til Stine Schwartz

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*