Medaljeregn til Nivå Gymnastikforening

Foto: Nivå GF

I søndags deltog Nivå Gymnastikforening i GymHelsinge SjællandsCup. 

Det blev til medaljeregn for Nivå GF til GymHelsinge SjællandsCup. Vi havde alle vores TeamGym hold med til konkurrencen. Vores seje micropigehold gjorde det rigtig godt. Micropige 1 fik en sølvmedalje om halsen i Danmarksserien. Micropige 2  blev nr. 1 i aspirantrækken U8, mens vores micro 4 blev nr. 4 i samme række. Micropige 3 blev nr. to i aspirant U10 rækken. 

Vores minipigehold deltog også til konkurrencen. Vores 3. hold blev nr. 2 i talentrækken. I Danmarksserien blev vores mini 1 nr. 4 og 2 nr. 9. 

Vores juniorpige 2 fik en 2. plads i Danmarksserien, mens vores juniorpige 3 fik en 6. plads. 

Junior pige 1 stillede op i LIGA og fik en flot 2. plads. 

TeamGym Nordsjælland (Nivå, Ølstykke og GymHelsinge) seniordame 1 fik en førsteplads til konkurrencen.

Stort tillykke til alle holdene.

Den 23. december afholder NG åbent hus for alle.

Alle børn mellem 6 – 12 år er velkomne i Holmegårdshallen til fri spring og leg. Dørene åbner kl. 10 og arrangementet slutter igen kl. 13. Der vil være mulighed for at købe kaffe, te, saftevand og julegodter i vores kiosk.

Der skal forhåndstilmeldes for at få en plads. Der kan muligvis også købes entre i døren. Hvis du vil være helt sikker på at få en eller flere pladser, så tilmelder du dig via vores hjemmeside: https://ng-gymnastik.klub-modul.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=274

Vi kan garrentere for en hyggelig formiddag i gymnastikkens tegn med jul i luften.

Vi glæder os til at fejre lille juleaften med jer.

Med venlig hilsen
Nivå Gymnastikforening

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*