LOUISIANA LIVE online

Foto: Louisiana

Endnu to optagelser af LOUISIANA LIVE online er blevet publiceret på Louisianas hjemmeside. I en tid, hvor det er umuligt at fylde koncertsalen med gæster til de populære LIVE-aftener, gør vi samtalerne tilgængelige for alle via Louisianas hjemmeside.

Sommeren 1945

Per Stig Møller taler med Marc-Christoph Wagner om sin netop udgivne og anmelderroste bog om begivenhederne og diskussionerne i sommeren 1945.

I maj 1945 vendte lyset tilbage til et Danmark, som havde været besat og mørkelagt igennem fem år.

Konflikterne mellem dem, der gik ind for samarbejdspolitikken med tyskerne, og dem, som kastede sig ud i sabotage og modstand, kunne skjules for en stund men blussede op igen i løbet af sommeren. Og da folketingsvalget kom i slutningen af oktober 1945, måtte heltene fra de første majdage se sig slået af den gamle garde af politikere.

Måske er det netop en personlighed som Per Stig Møller, en dr. phil. og mangeårig minister, der formår at sætte sig ind i en tid, der hverken bød på lette spørgsmål eller svar. Hør ham fortælle om den sommer, hvor der blev kæmpet om danskernes sjæl, og hvad den tid stadig har at sige os i dag.

Det gode ved det grønne

Præsidenten for landets største interesseorganisation, Maria Reumert Gjerding, taler med Anna Ingrisch om det gode ved det grønne, tilstanden for Danmarks natur og fremtiden for skovene, strandene og dyrene.

Foråret kan ingen epidemi stoppe, og mens samfundet har lukket ned (gen)finder mange glæden i, og ved, naturen.

2020 var officielt udnævnt som naturens år, men selv om den dagsorden må vige, har krisen måske alligevel fået styrket danskernes forhold til og opmærksomhed på skov, strand og eng.

Se introen til LOUISIANA LIVE online her – med værterne Anna Ingrisch og Marc-Christoph

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*