Kick-off på Plads til Alle i Helsingør

Offentligt

 · Organiseret af Plads til alle – Helsingør og Red Barnet
Vær med til en spændende eftermiddag, hvor Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør, Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, Peter Mygind og lokale indsjæle sætter fokus på udsatte børns ret til et aktivt og givende fritidsliv!

Red Barnets indsats, Plads til Alle, skal i partnerskab med Helsingør Kommune sikre, at de børn, der ellers er afskåret fra foreningslivet af sociale, økonomiske eller kulturelle årsager, får en plads i foreningslivets givende børnefællesskaber. Indsatsen er støttet af Lauritzen Fonden.

Program for dagen:
• Velkomst
• Tale ved Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune
• Tale ved Jens Erik Jensen, administrationschef, DBU Sjælland
• Tale ved Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet
• Forfriskninger
• Indslag ved Peter Mygind om fællesskaber
• Indslag ved Frank Jensen, lokal indsjæl ved Snekkersten IF, om
den betydning, som fritidslivet i Helsingør har haft for ham
• Let forplejning og mulighed for at tale sammen på kryds og tværs

Arrangementet henvender sig til alle med interesse for udsatte børn og unges trivsel, udvikling og integration i lokalområdet. Så uanset om du arbejder med målgruppen til hverdag, befinder dig i foreningslivet eller har interesse i at blive frivillig, så glæder vi os til at byde dig velkommen til et festligt arrangement. Tag gerne en ven eller kollega under armen :).

14. november kl. 16.00-19.00

M/S Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør


Mød op til arrangementet, og tilmeld dig gerne på link:
http://redbarnet-frivillignet.dk/kick-off-arrangement-plads-til-alle-helsingoer/