JAZZKANALEN HAR BESØG AF JAZZMUSIKER RONALD ANDERSEN

Foto: Nordsjællands Jazzkanal

Fredag den 29. marts 2019 kl. 12.00 bringer Jazzkanalen en speciel udsendelse med den danske jazzmusiker Ronald Andersen som mange lyttere vil kende fra Ronald Andersens Speciel Edition Band.

Det er John Macko og Ole Holde som har haft besøg i studiet af Ronald Andersen, som udover at være en dygtig guitarist, også er en glimrende trommeslager.

I udsendelsen vil Ronald Andersen fortælle om sit liv som musiker, der også tæller andre musikgenrer end jazzen. Det hele krydres selvfølgelig med masser af musik.

Programmet vil også omhandle personen Ronald, hvor snakken kommer omkring et langt liv med musik, men også fritidsinteresser som fisketure fra Snekkersten havn.

Lyt med når vores studieværter har besøg af Ronald Andersen på Jazzkanalen fredag den 29. marts klokken 12.00.
Programmet genudsendes mandag den 1. april klokken 15.00.

Nordsjællands Jazzradio
Jazzkanalen sender på FM 104,3 MHz fra Fredensborg og kan høres i store dele af Nordsjælland og har specialiseret sig i at lave jazzradio til det voksne publikum. Samtidig kan man i udsendelserne høre om hvad der ellers rør sig på den nordsjællandske og storkøbenhavnske jazzscene inden for traditionel jazz og der kommer lokale indslag både fra jazzscenerne og om hvad der ellers rør sig i lokalområdet, rettet mod målgruppen af lyttere.

Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio, sender mandag klokken 11.00 – 18.00 samt tirsdag til fredag klokken 12.00 – 18.00 på Fredensborg-frekvensen FM 104,3 MHz, på DAB+ Nordsjælland og som streaming på nettet – her kan man klikke ind på hjemmesiden www.jazzkanalen.dk for at lytte med.

Jazzkanalen – Nordsjællands Jazzradio
Nørredamsvej 18 – 3480 Fredensborg
www.jazzkanalen.dk – e-mail: radio@jazzkanalen.dk

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*