Inspirations- og netværksdag for alle foreninger i Hillerød.

Invitation til inspirations- og netværksdag.
For alle frivillige, foreningsaktive og samarbejdspartnere på tværs af kulturen-, idrætten- og det sociale område i Hillerød Kommune.

Lørdag den 25. november kl. 9.30 til 15.00.

Frederiksborgcentret, Milnersvej 39

Kom og bliv klogere på rekruttering og ledelse af frivillige og hvordan du kan synliggøre dit arbejde lokalt – på den første inspirations- og netværksdag på tværs af civilsamfund og foreningsliv i hele Hillerød Kommune.

På programmet er bl.a. et oplæg om ”de seks frivillige typer” og et kvalificeret bud på udfordringer og muligheder, som foreningslivet står overfor i dag ved Ingerfair.

Workshops om:

* Hvordan du kan engagere flere frivillige i hverdagens aktiviteter

* Synlighed og kontakt til (nye) medlemmer og frivillige gennem Facebook og Twitter

* Vejen til et mere mangfoldigt foreningsliv – hvordan og hvorfor?

* Unge og frivillighedskultur

* Foreningstaktik og lederudvikling – guldkorn fra DM i foreningsudvikling

* Nye vej til liv i din forening – ”disrupt” din forening

* Unges trivsel og inklusion i foreningen

Alle er velkomne og det er gratis at deltage. Deltag gerne flere fra den samme forening eller gruppe og bliv inspireret sammen.

Vi byder på morgenmad fra kl. 9.30 og frokost – derfor har vi brug for din tilmelding.

Tilmeld dig online HER eller send en mail til:
epost@frivilligcenter-hillerod.dk med oplysninger om: foreningsnavn, navn og mailadresse på alle deltagere. Deadline er senest den 19. november, men tilmeld dig allerede i dag!

Læs meget mere om arrangementet på frivilligcenter-hillerod.dk og følg os på Facebook : Inspirationsdag for foreninger

Arrangører er Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI), Børne- og Ungdomsorganisationers Samråd (BUS), Kulturlivet og Frivilligcenter Hillerød.