Guidede fælleslæsninger i sommermånederne

Foto: Hørsholm Biblioteks opslag på facebook

Oplev litteraturen i godt selskab med andre, når vi henover sommeren fortsætter rækken af guidede fælleslæsninger.

Guidet fælleslæsning, eller Shared Reading, er en læsegruppeform, som alle kan deltage i, og som ikke kræver nogen forberedelse eller forudsætninger. En læsegruppeleder udvælger og forbereder en kort tekst, som læses op, og herefter tales der i fællesskab om teksten – guidet af læsegruppelederen. Litteraturformidler v. Hørsholm Bibliotek, Signe Thomsen, vil fungere som læsegruppeleder ved fælleslæsningerne.

Sommerens guidede fælleslæsninger er åbne, dvs. man binder sig udelukkende til et arrangement ad gangen, men man er meget velkommen til at deltage i begge fælleslæsninger. Teksterne vil være forskellige hver gang. Alle er velkomne, og der kræves ingen forkundskaber – andet end lysten til at bruge ca. 1 time i selskab med andre og litteraturen.

Det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser, så der kræves gratisbillet, som du kan hente via link her på siden.

https://trommen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/82321?fbclid=IwAR3mMjNwbaDN9Ji0GlELLaubLrbOJFfMAvFeIl6z7Z1-p9T6A-1S3IcSbL8

Dato: Tirsdag den 25. juni 2019 kl. 16.00-17.00

Sted: Hørsholm Bibliotek, Bibliotekstorvet 1, Hørsholm

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*