Glædelig jul i carporten

Hvert år den 24. december kl. 12:00, inviterer familien Pedersen i Humlebæk, til grillarrangement for familie, venner og naboer.

En tradition, der startede da familiens førstfødte barn, der i dag er 23 år gammel, altid glædede sig så utroligt meget til juleaften og specielt til alle gaverne, at hun kastede op og blev dårlig. Derfor fandt familien på, at der skulle indføres en ny tradition midt på dagen, så hun havde noget andet at tænke på og gøre klar til.

Gennem årene er grillarrangementet blevet en kæmpe succes ikke kun for familien selv, men også for venner og hele nabolaget, der troligt deltager i alt slags vejr år efter år. Duften af grill med pølser på, øl og den hyggelige stemning under carport og parasoller, lokker folk til fra hele vejen, og for hvert år der er gået, er arrangementet kun blev større.

I dag var SeOs inviteret med for første gang, og sammen med fremmede mennesker fra bl.a. Nivå, Fredensborg, Humlebæk og Ballerup, blev der ønsket glædelig jul, spist pølser og hørt live musik. En oplevelse som vi her på redaktionen, helt sikkert kommer til at deltage i igen til næste år.

Super godt initiativ og rigtig glædelig jul til alle.