Foredrag og musical-tur til DEN EVIGE ILD

Den 23. marts indbyder Fredensborg Bibliotekerne og Humlebæk Kulturforsyning til et dobbelt-arrangement, hvor man først mødes kl. 13 på Humlebæk Bibliotek og hører deres litteraturformilder Rune Nyholm Nøhr Christiansen fortælle om Ken Folletts samlede forfatterskab.

Derefter går turen til Klampenborg for at se musical-udgaven af hans roman ’Den Evige Ild’ på Bellevue Teatret. Den er omsat fra bog til scene af de tre lokale teaterfolk Høg • Aagaard • Svanekier, som tidligere har haft stor succes med såvel Folletts ’Jordens Søjler’ som Lene Kaaberbøls ’Vilheks’ på Østre Gasværk.

Arrangementet koster 395,- men der er kun 30 pladser, så man skal nok ikke vente alt for længe med at slå til, hvis man gerne vil blive klogere på Ken Follett og opleve dramaet om Elizabeth 1. af England, og Marie Stuart i Arne Jacobsens smukke teater.

Billetsalget lukker 23. februar eller når alle 30 billetter er solgt.

Billetter bookes på www.kultur3050.dk/billet

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*