Find vej til den gode tilskueroplevelse på KMD IRONMAN 70.3 Helsingør

HELSINGOR, DENMARK - JUNE 17: Melissa Hauschildt of Australia (C) 1st, Helle Frederiksen of Denmark (L) 2nd and Sara Svensk of Sweden 3rd celebrate on the podium after the women's race at KMD Ironman 70.3 European Championship Elsinoreon June 17, 2018 in Helsingor, Denmark. (Photo by Nigel Roddis/Getty Images for IRONMAN)

Næste weekend står i KMD IRONMAN 70.3s tegn, og der er masser af muligheder for selv at være med til triatlet-festen. Eller komme helt tæt de professionelle triatleter, når de kæmper om at blive Europas hurtigste på den halve IRONMAN-distance.

 

Hvad sker der er i dagene op til søndagens Europamesterskab?

Onsdag den 19. juni kl. 18:00 er sidste chance for atleterne og andre for at teste badetemperaturen, når Helsingørs lokale triatlonklub, Trinord, inviterer til svømmetræning i Kulturhavnen.

Torsdag den 20. juni kl. 18:00 er alle inviteret til åbningsceremoni på Kulturværftets Store Scene. Her vil publikum blive præsenteret for:

  • Aktiviteter i Helsingør by weekenden igennem
  • Løbshighlights for atleter og publikum
  • Pro-panel med bl.a. den forsvarende Europamester fra Australien samt danske Helle Frederiksen, der forhåbentlig tager guldet i år oven på to år med sølvmedalje.

–          Jeg ser virkelig frem til at konkurrence i Helsingør for 3. år i træk. At have et stort mesterskab på hjemmebane er en unik mulighed, og Helsingør er den perfekte værtsby til at hoste KMD IRONMAN 70.3 European Championship. Som til alle store mesterskaber har jeg gjort, hvad jeg kunne for at stå på startstregen så velforberedt som muligt, så jeg kan kæmpe om titlen. De sidste 2 år er jeg blevet ‘runner-up’, så jeg er meget motiveret til at komme et skridt højere op i år, siger Helle Frederiksen, der er dansk triatlet og vandt VM guld i den triatlon sidste år.

Efter åbningsceremonien er alle inviteret til et socialt 5 kilometers Fun Run. Pro Atlet og Women For Tri Ambassadør, Maja Stage, står for en lille opvarmning og løber i front i et tempo, alle kan følge med på.  Der løbes for at skyde triatlonweekenden i gang i sportens tegn – ingen tilmelding, mød blot op kl. 19:00 ved Kulturværftet. Tag din løbeklub, familie, studiekammerat, hvem som helst under armen og løb en flot tur rundt om bl.a. Kronborg Slot.

Weekenden i IRONMANs tegn

Fredag aften den 21. juni kl. 18:00 kan alle få en forsmag på triatlon. Til KMD 4:18:4 Helsingør hopper 600 motionister og atleter i kulturhavnen og svømmer 400 meter, derefter cykler de 18 km, for til sidst at løbe 4 km rundt om Kronborg Slot. Der er god stemning i Kulturhaven denne aften, hvor venner og familie hepper på triatleterne, der prøver kræfter med sporten – måske for første gang. Det er muligt at tilmelde sig helt frem til, at løbet starter.

Lørdag den 22. juni kl. 12:00 er det børnenes dag på Kulturhavnen. Her kan seje børn fra 0-12 år løbe 250, 500 eller 1.000 m og ved målstregen modtage en flot medalje og kalde sig IRONKID. Børneulykkesfonden står også på Kulturhavnen med børneaktiviteter, hvor der bl.a. er en lille cykelbane.

Søndag skal Europas hurtigste triatlet findes

Søndag den 23. juni går starten til KMD IRONMAN 70.3 European Championship 2019, hvor første professionelle triatlet hopper i havnen kl. 08.30. Omtrent kl. 12:00 krydser den første triatlet målstregen. Her vil være tilbagelagt 1,9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb. Her hepper op mod 30.000 tilskuere dem rundt i hele Helsingør.

– Helsingør håndbold har været med som frivillige alle årene, og vi viser triatleterne rundt på løberuten. Der er en festlig, god og varm stemning i byen den dag, og der bliver heppet fra første mand hopper i havnen til sidste kæmper sig over målstregen, siger Jan Hansen, der til daglig træner U15-pigerne i Helsingør Håndbold, der anbefaler alle til at komme og være med til at heppe.

 

Hvor kan du bedst opleve triatleterne?

Stå ved Kongekajen kl. 08:30 og se den lange slange af svømmere i Kulturhavnen.

Fra kl. 11:00 er der ekstra meget aktivitet ved ’Danserindebrønden’, der er et godt spot, fordi der både cykles ud og ind af byen, samt at det er her løberne kommer forbi.

Ved det grønne fyr er der TriClub Village. Her vil tilskuere kunne opleve klubånd og gejst, når triklubberne hepper, spiller musik og klapper af hinanden, hver gang der løbes rundt om fyret. På Havnegade er der også et godt hotspot, idet atleterne løber i begge retninger her.

Løberuten er uddelt som et klappekort til hoteller, atleter og lokale butikker. Her er der markeret et par ekstra gode steder i downtown Helsingør, hvor tilskuerne kan heppe, samt at Axeltorv også samler den gode stemning. Sidste triatlet kæmper sig i mål omkring kl. 18:30.

1 Kommentar

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*