Doc Houlind´s Revival All Stars

Et glædeligt gensyn med et spændende New Orleans Band.

Orkesteret består af yngre og ældre jazzmusikere med en fælles interesse for den tidlige improvisoriske musik, New Orleans jazzen, som den f.eks. blev præsenteret af de største amerikanske orkestre. De var med til at skabe revival jazz perioden, der udgjorde jazzboomet i 60’erne og 70’erne i Europa. Her tænkes på Kid Ory’s og Louis Armstrongs Band, hvor der inspireres til mere solistiske præstationer og så især George Lewis orkestre med fantastisk ensemblespil. Siden 2004 har Doc Houlind, der har en fortid som mangeårig trommeslager hos Papa Bue, forsøgt på at skabe et orkester efter ovenstående idealer, og hvor alle i orkesteret uden undtagelse har samme indstilling og musikalske opfattelse. Det handler om at skabe New Orleans jazzmusik i unik høj klasse. Dette projekt er lykkedes over alt forventning.

Jesper Capion Larsen (klarinet) Kristian Barfoed (basun) Lis Krøyer (piano) Ebbe Kjærsgaard Hansen (banjo) Holden Fogh (bas) Søren ”Doc” Houlind (trommer). Desuden en spændende svensk trompetist fra Stockholm.

Restauranten serverer indbagt svinemørbrad m/spinat & soufle fars, majs, salat, rødvinssauce og persillekartofler. Til dessert serveres jordbær panna cotta.

Fredensborghusene Fest & Selskaber