Arbejds-weekend på Hardball Heaven

SÅ kom datoerne som vi har fået snakket lidt om i butikken! 😀

Det bliver i vinterferien, så vi ligger det på Fredag d. 16. Februar & Lørdag d. 17. februar.

Vi åbner porten 8:00. Og klokken 8:30 starter vi med at spise morgenmad. Vi vil blive fortalt og forklaret imens vi spiser, hvad dagen vil bringe, så folk kan blive delt ordentligt op. Klokken 9:00 går vi i gang.

De PRIMÆRE opgaver i første omgang, bliver at forstærke fortet, i samarbejde med en tømre. Og så skal vi så meget af labyrinten igennem som overhovedet muligt. Dækningerne skal have pillet det nuværende “cover” ned, og erstattes med træplader, så det ikke konstant går i stykker.

HVIS vi er nok derude, så vil der også blive et par opgaver inde på selve opholdsområdet, og ovre i bane 3, hvor vi skal have trimmet buske ned. Men som udgangspunkt de to opgaver med fort og labyrint i denne omgang.

Vi sørger også for frokost, omkring klokken 12:00. Og gratis sodavand under hele dagen 😉

Alle folk med hænderne skruet ordentligt på, og folk som generelt er glade for at løfte lidt forskellige ting, tager vi imod med kyshånd! 😉

Har i eget værktøj til den slags opgaver, som i foretrækker at bruge, er i meget velkomne til at tage dette med.

Vi belønner deltagene med gavekort til ‘Rodes’, efter dagen er slut, så der er mulighed for dobbelt op 😉

Vi glæder os til at se jer!