En sand historie, som ikke må gå i glemmebogen v/ Margrete Groes

Foto: Kulturhus Syd

Torsdag den 29. oktober 2020 kl. 19.00-20.30 i Kulturhus Syd, Hovmarken 7 – Helsingør.

Gratis at deltage, tilmelding til Anette / ajc03@helsingor.dk eller 2531 3610.
En sand historie, som ikke må gå i glemmebogen. Foredrag af Margrete Groes på baggrund af hendes bog, ”Nu forstår jeg hvorfor”. Hør, hvad der gemmer sig bag den gådefulde titel.
Her er et citat fra prologen:
”Jeg ved kun lidt om mine første fem leveår. Min moster har fortalt mig, at jeg er født i Köln den 7. januar 1935, og at jeg og min to år ældre bror, Johan Josef, kom fra Tyskland til Danmark samme år (måske) i september måned. Jeg får også at vide, at jeg har en tysk/jødisk mor, at jeg er født uden for ægteskab og at min tyske far er katolik. Det er alt, hvad min moster er villig til at fortælle”.
Gennem årene er jeg blevet opfordret til at fortælle, hvad der videre hændte den lille, Ernestine Margarete Blumenthal. I 2006 fortalte jeg historien om mit liv i Danmarks Radio. Det burde være nok, Nu har jeg gjort min pligt over for mine efterkommere, sagde jeg.
Men købet ti år senere af 133 arkivalier fra Rigsarkivet fik mig til at ændre mening. De afslører blandt meget andet en barsk historie om en emsig fuldmægtig i Statspolitiet. Han så det som sin personlige opgave at få mig og min bror sendt tilbage til Nazi-Tyskland.
“Det med at være jøde var nok det værste” Sådan skriver journalist, Claus Kjærsgaard, i en lang artikel i Helsingør Dagblad den 8. december 2018. Han tager udgangspunkt i min historie om udvisning af Danmark. Man han fortæller også, hvordan man i det hele taget behandlede de tyske jøder, der i 30’erne og 40’erne søgte asyl i Danmark.
“Historien må ikke gå i glemmebogen” Sådan skriver hans kollega, Mads Birch samme dag i avisens LEDER.
Min bog handler om meget andet end min opvækst på et børnehjem. Man får bl.a. indblik i hvad københavnske piger, som var 12 år i 1947, hadede elskede og drømte om.
Bogen er tilegnet mindet om Birgit Michelsen – mit forbillede. Hun var huslærer for Kaj Munks børn i Vedersø det sidste år, han levede. Siden blev hun min lærer i Københavns kommune.

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*