Decimeret Hørsholmhold frem mod semifinalerne mod Amager

Mellemspillet i Dameligaen i basketball slutter lørdag 30. marts kl. 16 for
Hørsholm med en kamp mod Lemvig, der mest af alt skal bruges til opvarmning
til semifinalerne, der begynder onsdag 3. april mod Amager.

Hørsholm 79ers er næsten løbet tør for høje spillere, idet både amerikanske
Meg Wilson samt veteranen Ivana Jovanovic er ude med skader. Det betyder,
at den eneste erfarne store er canadiske Meg Wilson, mens Clara Madsen, med
kun fire ligakampe på CV’et pludselig er blevet Hørsholms vigtigste reserve.

I semifinalerne løber Hørsholm nemlig ind i Amagers enmandshær i Valerie
Driscoll, der snitter ikke mindre end 16 point og 18 rebounds pr. kamp. Det
er helt uhørte reboundtal, udover fra den erfarne spiller, er har DM-metal
fra tiden i Virum. Der venter altså Hørsholms resterende store spillere en
svær opgave.

Ude på banen er det Geraldunn Leaupepe, der hælder point i for Amager.
Amerikaneren snitter næsten 26 point pr. kamp, med seks af 14 kampe på over
30, så her bliver der også nok at gøre for Hørsholms forsvar.

Overfor Amagers to amerikanske profiler står et kollektiv fra Hørsholm, der
skal overvinde tabet af de 26 point og 15 rebounds Jovanovic og Murphy har
givet til sammen i hver kamp. Heldigvis for Hørsholm har holdet gennem hele
sæsonen været i stand til at sprede scoringerne ud på mange spilleret, så
mange er vant til at score.

Nøglespillerne er landsholdsguarden Gritt Ryder, som skal lede, fordele og
selv score bolden, mens Meg Wilson skal forsøge at holde Hørsholm inde i
reboundspillet – med hjælp fra hele holdet.

Jokerne kan være Josephine Tullin og Marie Louise Blyme, der begge har
skudt mere end 40% fra tre’eren – og det kan være nødvendigt for Hørsholm
at være træfsikre, for at åbne op for Amagers forsvar, der har Driscoll som
en solid klippe i midten.

Semifinalerne starter onsdag 3. april i Hørsholmhallen og fortsætter i
weekenden i Amager. Der spilles først til tre sejre.

I den anden semifinale mødes Stevnsgade og Aabyhøj.

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*