Coca Cola julelastbilen besøgte Fredensborg

Foto: Laura Mortensen

Den 18 december fik Superbrugsen på Humlebækvej i Fredensborg fint  besøg af den ikoniske Coca Cola julelastbil, som hos mange mennesker nok bringer dejlige juleminder og en god portion nostalgi frem.

Rigtig mange glade, spændte børn og voksne var mødt frem for at se Coca Cola julelastbilen, og de blev ikke skuffede, for julelastbilen var smukt pyntet både inde og ude.

Indenfor kunne man blive fotograferet i julemandens kane, foran den knitrende pejs, som var pyntet med fine røde julesokker, og udenfor blev alle budt på en dejlig kold Coca Cola under parasollen.

 

 

 

 

 

Coca Cola julelastbilen skal rundt i 30 danske byer og startede den 17. november i Ishøj.

Tak for besøget og kom gerne tilbage til Fredensborg næste år.