Byg og Hyg – Nivåringen

Billede: Vores Nivå

Til “Byg og Hyg”  lørdag den 25. maj kl. 10.00 i Nivå Bymidte kan du være med at lave smukke rutemarkeringer til Nivå-ringen i ler!
Elementerne skal markere et nyt forløb i Nivå, en rundtur på 4 km, som er perfekt til aftentur, løbetur, dukkert i Øresund eller tur med hunden. En runde hvor alt det bedste fra Nivå sammenkædes og gøres let tilgængelig.

Nivå-ringen folder Nivås historie, kulturarv og identitet ud og Inspireret af Nivås teglhistorie støber og formgiver vi sammen en række mindre ringe.
Efterfølgende tørres og brændes ringene, før de på Planværkstedet den 6. juni i fællesskab hænges op og markerer ruten.

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*