Basketligaen: Hørsholm afgør udekampen mod Wolfpack på 10 minutter

Foto: Arkiv, Hørsholm Basketliga

Hørsholm 79ers afgjorde fredagskampen mod Wolfpack Basketball i Herlevhellen på de første ti minutter, hvor Connor Beranek alene scorede fem tre-points skud. Hørsholm vandt kampen med ikke mindre end…

Efter ti minutter var Hørsholm foran med 23, 10-23, efter en første periode, hvor tre’erne regnede i fra alle sider. Amerikanske Connor Beranek satte festen i gang efter 33 sekunder og ti minutter senere havde han scoret fem tre’ere og 17 point.

Hørsholm havde inden kampen tabt tre kampe i træk og de lignede et hold, der var på en mission fra kampens start. Træner Rafa Monclova bekræftede da også dette efter kampen:

-Vi har arbejdet for at komme tilbage på sporet og det gjorde vi. Vi har arbejdet med forsvar det sidste stykke tid og vi kom ud og viste, hvad vi har arbejdet med. Vi ved, hvilket slags hold, vi gerne vil være, og det viste vi.

Selv om tre’erne væltede i fra Hørsholm, der ramte 14 fra langdistancen i første halvleg, var det i forsvaret, det hele startede. Der blev spillet aggressivt og kæmpet for alle bolde og det tvang Wolfpack til at lave fejltagelse på fejltagelse og det førte til hurtige point i den anden ende.

Hørsholm fortsatte det hurtige spil helt indtil midten af anden periode, hvor gæsterne var foran 15-44, inden de satte farten ned og lod Wolfpack komme på 27-61 ved pausen.

I anden halvleg fortsatte Hørsholm dominansen i de første minutter, men forfaldt så et stykke tid til meget hurtige skud i angrebet. Forsvaret var stadig yderst aggressivt, men det gav ikke pote i den anden ende og Wolfpack…

I slutningen af tredje periode og starten af fjerde spillede Hørsholm med et helt ungt hold og et af aftenens højdepunkter kom, da Martin Poulsen stjal bolden, tog to driblinger og sendte et tordnende dunk i kurven over en Wolfpackspiller til 46-84.

Midt i perioden fik Hørsholm igen rigtigt gang i scoringen, da de forvandlede 52-84 til 54-105, blandt andet på tre’ere fra Mikael Vincents, Andreas Meilby og Asbjørn Nerlov.

Kampen endte 62-110 og sendte Hørsholm alene på andenpladsen i Basketligaen med 20 point, dog med to kampe mere end Næstved og fem mere end Bakken. Wolfpack er stadig på syvendepladsen med seks point, men Stevnsgade ånder dem i nakken med to sejre den sidste uge.

Statistik er ikke tilgængelig.

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*