Andreas Langvad på KulturStationen

Andreas Langvad er en ung, men allerede en imponerende rutineret lokal singer/songwriter som, siden debuten i 2014, har optrådt langt over 200 gange. Hans største hits har været »Running With Broken Legs« og »Believe It« som mange kender fra bl.a. DR, og hvor Morten Remar fra »Back to Back« i øvrigt har haft en finger med ved indspilningerne.

Han skriver sine sange selv og stilen varierer fra følsomme kærlighedssange til det mere poppede, men altid leveret med en ægthed, der gør ham meget seværdig og interessant for tilskuere i alle aldre. Som publikum til hans koncerter føler man nemlig at man møder mennesket Andreas og ikke blot scenepersonen Langvad – noget der bestemt ikke gælder for ret mange i hans generation af kunstnere.

Men kom selv og oplev det live den 22. februar, hvor han spiller i KulturStationen. Koncerten er arrangeret  af den nye forening Humlebæk Kulturforsyning.

Billetterne koster 50,- kr. – og bookes på www.kultur3050.dk/billet

Vær den første til at kommentere

Indsæt en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*